Lejebetingelser
Lejeren/co-driveren accepterer følgende:
1. Lejeren forpligter sig til at aflevere bilen tillige med alt tilbehør (dæk, værktøj og udstyr iøvrigt) til det
udlejningskontor i den by, hvor bilen blev lejet eller på det på side 1 nævnte sted. Afleveres bilen
udenfor udlejningskontorets åbningstid anses aflevering for sket ved udlejningskontorets førstkommende
åbningstidspunkt. Afleveringen skal ske til det på side 1 nævnte tidspunkt. Kontrakten omfatter
kun omstående tidsrum, og kan kun forlænges ved skriftlig bekræftelse af EUROPCAR/ØSTERGAARD
BILER A/S. Afleveres bilen ikke til det aftalte tidspunkt, vil lejer være erstatningsansvarlig for
skader og tab, som opstår i perioden indtil bilen afleveres. Undladelse af aflevering af køretøjet til
aftalt tid, eller ved manglende betaling, falder ind under straffelovens § 293.
2. Lejeren erklærer ved modtagelsen af køretøjet at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater
og lygter, og at disse er i forskriftsmæssig stand indenfor gældende bestemmelser. Kilometertælleren
er plomberet. Ved brud på disse plomber foretages politianmeldelse og det deponerede beløb
mistes til fordel for EUROPCAR/ØSTERGAARD BILER A/S.
Lejeren har modtaget bilen i klargjort stand og erkender at være ansvarlig for brændstofforbruget
samt at køretøjet altid er påfyldt tilstrækkelig olie og vand i udlejningsperioden.
Ved hændelige uheld f.eks. punktering, hvor der rekvireres hjælp, sker dette for lejerens regning.
3. Bilen må kun føres af lejeren og co-drivere, som er elektronisk påført lejekontrakten med kørekortdata.
Aldersgrænserne for leje er som følger:
20 år: Gruppe 1 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7
23 år: Gruppe A - B - F - I - J9 - 2 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12
26 år: Gruppe C - D - G - K - P - I5 - I6 - I7 - J14 - J17
28 år: Gruppe E - H - L - M - N - X serie
Føreren skal have gyldigt kørekort og have haft det i mindst et år.
Bilen må ikke benyttes:
a) til person- eller godstransport mod betaling, hverken direkte eller indirekte med mindre lejer har
de nødvendige bus-, taxi- eller godskørselstilladelser.
b) til at slæbe eller trække andet køretøj eller påhængsvogn/trailer med mindre bilen er udstyret
med godkendt trækkrog og de tilladte belastningskrav er overholdt.
c) til motorsportsarrangementer, kørekursus på motorbane el.lign.
d) til entreprenørkørsel eller kørsel med gods eller fødevarer, der medfører lugtgener eller usædvanlig
slid, med mindre den lejede bil er konstrueret til formålet.
e) til kørsel udenfor fast vej eller plads, herunder grus- og markveje.
f) til hunde eller andre husdyr medmindre det er elektronisk påført lejekontrakten. Lejer hæfter for
evt. ekstra rengøring.
g) af nogen person, der er under påvirkning af spiritus, narkotika eller medicin.
h) Tagbagagebærer må ikke monteres.
4. Lejeren/co-driveren anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar for på begæring, til udlejeren
at betale:
a) de på side 1 aftalte satser, forsikringspræmier, afgifter og skatter efter gældende lovgivning.
b) gebyr for eventuel levering/afhentning samt afregning af km til nærmeste udlejningskontor,
såfremt udlejerens skriftlige samtykke ikke foreligger.
c) alle bøder, omkostninger og gebyrer i forbindelse med parkerings-, færdsels- eller andre lovovertrædelser
som pålægges bilen, dens lejer eller udlejer indenfor denne kontrakts gyldighedstid,
bortset fra sådanne tilfælde hvor udlejeren har skylden.
d) sådanne udgifter - herunder rimeligt advokatsalær hvor loven tillader det, påløbne inkassosalærer
m.m. som påføres udlejeren af lejeren.
e) udlejerens udgifter til reparation af skader på køretøjet, samt evt. følgeskade, opstået ved forsæt,
grov uagtsomhed eller anden misligholdelse udvist af lejer eller co-driver, uanset tegnet forsikring,
herunder men ikke begrænset til fejltankning af køretøjet, tilsidesættelse af advarselssignaler fra
bilens systemer m.m. Afleveres køretøjet i særlig beskidt eller snavset tilstand kan EUROPCAR/-
ØSTERGAARD BILER A/S opkræve lejeren et gebyr for ekstra rengøring i denne forbindelse,
uanset evt. tegnet forsikring.
f) udlejerens udgifter til reparation efter kollisions- eller anden skade på bilen og ved tyveri samt ved
fremskaffelse af ekstra nøgle, hvis originalnøgle mistes.
Er bilen ført i overensstemmelse med samtlige betingelser i denne kontrakt, udgør de maksimale
beløb pr. skade:
En selvrisiko fastsat af færdselsstyrelsen og biludlejeren (se nugældende prisliste) samt afsavn
pr. dag som følger: Gr. A, B kr. 250. Gr. C, D, F, K kr. 350. Resterende grupper samt vare- og lastvogne
kr. 550.
Ovennævnte beløb vil ikke blive gjort gældende, hvis lejeren på forhånd har tegnet selvrisikoforsikring
ved påtegning af den gældende rubrik på denne kontrakts side 1. Forsikringen dækker dog
kun kasko og ansvar ikke TYVERI af bilen, forsikringen dækker ikke lejerens egne genstande,
dette gælder også hvis lejerens egne genstande er fastmonteret. Tyveriforsikring kan tegnes særskilt
ved påtegning af denne kontrakts side 1. Tyveriforsikringen er samtidig personforsikring, der
dækker passagerer uafhængig af andre forsikringer.
Lejere under 24 år samt lejere af vare- og lastvogne har altid en obligatorisk selvrisiko på kr. 900
samt kr. 1.500 for busser, per skade, som forfalder, når skaden er konstateret.
g) Hvis originalnøglerne bortkommer og bilen bliver stjålet, vil lejeren uanset tegnede forsikringer
blive opkrævet selvrisiko og afsavn, som beskrevet i punkt 4 f. Lejer skal straks informere
EUROPCAR/ØSTERGAARD BILER A/S, når lejer er blevet opmærksom på, at nøglen er væk.
Hvis dette udelades vil der automatisk blive opkrævet selvrisiko og afsavn. Nøglen skal til enhver
tid opbevares forsvarligt. Ved grov uagtsomhed kan lejer gøres ansvarlig for tab.
h) Ved beskadigelse af thermo, alukasse, presenning samt konstruktionen vil der ALTID være en
obligatorisk selvrisiko på kr. 7.000 uanset tegning af selvrisikoforsikring.
i) Ved beskadigelse af et gruppe 4 køretøj (visse varebiler) som følge af påkørsel af for lav åbning
eller loftshøjde i f.eks. portåbning, parkeringskælder, bro/viadukt m.m. vil der ALTID være en obligatorisk
selvrisiko på kr. 7.000 uanset tegning af selvrisikoforsikring. Hertil kommer afsavn pr. liggedag,
jfr. satserne ovenfor i pkt. 4. f.
j) Lejeren/co-driveren hæfter personligt og solidarisk for de under a) - i) nævnte forpligtelser, uanset
at der på kontraktens forside er anført eventuel betalingsadresse.
5. Lejeren og enhver i medfør af foranstående pkt. 3 berettiget fører er forsikret ved en motorkøretøjsforsikringspolice,
af hvilken en genpart på begæring forevises lejeren på udlejerens hovedkontor.
Lejeren forpligtes af nævnte police, hvis forsikringsbetingelser han iøvrigt accepterer, idet bemærkes
at det drejer sig om en almindelig motorkøretøjsforsikring, tegnet i det land hvor bilen er indregistreret.
Lejeren accepterer endvidere at han skal beskytte udlejerens og dennes forsikringsselskabs
interesser ved i tilfælde af skade inden for denne kontrakts gyldighedstid:
a) at skaffe navn, adresse og evt. registreringsnummer på de implicerede parter samt på eventuelle
vidner.
b) ikke at anerkende ansvar eller skyld.
c) ikke at forlade bilen uden at der er truffet fornødne forholdsregler med hensyn til beskyttelse, samt
endvidere at tilstille udlejeren udførlig beskrivelse af uheldet med situationsrids og udfylde skadeanmeldelse.
d) kontakte den nærmeste af udlejningskontorer pr. telefon - selv i tilfælde af småskader.
e) omgående underrette politiet dersom en anden parts skyld skal fastslåes eller hvis der er tale om
personskade.
6. Lejeren frigør ved sin underskrift udlejeren for ethvert ansvar for tab af, eller skade på enhver genstand
eller person i bilen, før eller under udlejningsperiode i henhold til denne kontrakt, eller efter
bilens tilbagelevering til udlejeren. Lejeren skal holde udlejeren skadesløs for krav som følge af
sådanne tab eller skader. Lejeren er indforstået med at forsvare udlejerens interesser og godtgøre
udlejeren eventuelle omkostninger i denne forbindelse.
7. Udlejeren har truffet alle forholdsregler med henblik på at undgå mekaniske fejl ved bilen. Skulle
sådanne fejl alligevel opstå, er udlejeren imidlertid ikke ansvarlig derfor og ej heller for eventuelle følger
deraf. Når bilen ikke bruges skal den altid holdes aflåst. Reparationer må kun foretages, hvis der
gives tilladelse af EUROPCAR/ØSTERGAARD BILER A/S. Uden forud indhentet tilladelse vil eventuelle
udgifter til transport, slæbning, værkstedsregninger o.lign. ikke blive refunderet. Man skal
kunne referere til udlejningskontoret samt navnet på den person, man har talt med.
8. Tilføjelser af eller ændringer i nærværende kontrakts bestemmelser er ugyldige med mindre de er
aftalt skriftligt.
9. NÆRVÆRENDE KONTRAKTS BESTEMMELSER SKAL FORTOLKES I OVERENSSTEMMELSE
MED DANSK RETSPRAKSIS OG RETTE VÆRNETING ER ÅRHUS.
10. Udlejer kan opsige kontrakten uden forudgående varsel.
11. LEJEREN GIVER VED SIN UNDERSKRIFT SAMTYKKE TIL AT UDLEJER PÅ LEJERS
KREDITKORT/BETALINGSKORT TRÆKKER BETALING FOR DE UDGIFTER, SOM UDLEJER
HAR HAFT TIL REPARATION OG AFSAVN EFTER KOLLISIONS- ELLER ANDEN SKADE
PÅ BILEN.
a) Lejeren kan tilbagekalde dette samtykke ved skriftligt at meddele dette overfor udlejer.
Tilbagekaldelsen kan dog ikke ske efter kollisionens/skadens indtræden.
b) Ved tilbagekaldelse forbeholder udlejer sig retten til at bringe lejeforholdet til ophør.
Kørsel nord for Oslo og Stockholm i vare- og lastvogne er kun tilladt ved forudgående skriftlig aftale. Det
er ikke tilladt at køre til Finland i vare- og lastvogne.
Bilen må under ingen omstændigheder køres til Storbritannien, Moldova, Hviderusland, Cypern, Island,
Malta, Albanien, Israel, Iran, Irak, Marokko, Tunesien, Tyrkiet, Bulgarien, Estland, Ungarn, Letland,
Lithauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Rusland, Bosnien, Herzegovina, Kroatien, Makedonien,Slovenien, Serbien og Montenegro samt Korsika.
|