Europcar går forrest med partikelfiltre på lastbiler
Som en konsekvens af de skærpede krav i byområder og den nye miljøzone, som trådte i kraft pr. 1. september 2008 i København og på Frederiksberg, har Europcar eftermonteret partikelfiltre på virksomhedens udlejningsflåde af lastbiler.
Udover de lastbiler, som er omfattet af de nye miljøkrav, har Europcar valgt også at montere partikelfiltre på et antal mindre lastbiler, selvom det ikke er et lovkrav, for at brede dette tilbud ud og fastholde den grønne profil.
Europcar er Danmarks største biludlejningsselskab med en miljømålsætning, som opdateres hvert år med nye tiltag, som til stadighed skal nedbringe virksomhedens belastning af miljøet
– både i forbindelse med udlejning, klargøring og værkstedsdrift.