SITEMAP

Lejebetingelser, udlandsdanskere, færinge og personer fra Grønland

--------------------------------------------------------------------------------
 
Specielle lejebetingelser til udlandsdanskere, færinge og personer fra Grønland:
 
Priserne til udlandsdanskere, færinge og kunder fra Grønland er baseret på og det er en forudsætning, at man har folkeregisteradresse uden for Danmark.
 
De specielle og fordelagtige priser skyldes, at man med folkeregisteradresse uden for Danmark, har adgang til at leje biler, hvor Europcar har betalt en nedsat registreringsafgift. Det er derfor ikke tilladt for lejere med folkeregisteradresse i Danmark at leje eller køre disse biler.
 
Det er i øvrigt ikke muligt at få refunderet momsen, da ydelser såsom billeje og hotelophold ifølge SKAT er en serviceydelse, som der forbruges i Danmark.
 
Aldersbetingelser:
Lejer samt fører skal være fyldt minimum 23 år for at kunne leje bilgruppe A, B, og F.
(for førere på 23 og 24 år opkræves der gebyr for ungfører forsikring).
For bilgruppe C, D, G og I er aldersgrænsen 26 år.
For øvrige bilgrupper er aldersgrænsen 28 år.
 
Alle lejere samt førere skal have haft kørekort i minimum 1 år.
 
Alle lejere samt førere skal være noteret på lejekontrakten før, at de må køre bilen.
 
Øvrige lejebetingelser:
 
1
Lejeren forpligter sig til at aflevere bilen tillige med alt tilbehør (dæk, værktøj og udstyr i øvrigt) til den station i den by, hvor bilen blev lejet. Afleveringen skal ske til det aftalte tidspunkt. Kontrakten omfatter kun dette tidsrum, og kan (hvis muligt) forlænges ved at lægge et yderligere depositum. Lejeren er erstatningspligtig for tab ved overskridelse af afleveringstidspunktet. Undladelse af aflevering til aftalt tid falder ind under straffelovens §293.
 
2
Lejeren erklærer ved modtagelse af køretøjet at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater og lygter, og at disse er i forskriftsmæssig stand inden for gældende bestemmelser. Kilometertælleren er plomberet. Ved brud på disse plomber foretages politianmeldelse, og det deponerede beløb mistes til fordel for Europcar.
 
Lejeren har modtaget bilen i god stand uden skader og anerkender herved at være ansvarlig for benzinforbruget samt for at køretøjet altid er påfyldt tilstrækkelig olie og vand i udlejningsperioden.
 
Ved hændelige uheld fx punktering hvor der rekvireres hjælp, sker dette for lejerens regning.
 
3
Bilen må kun føres af lejeren og medlejere som er påført lejekontrakten med kørekortdata. Føreren skal være mindst 23 år og have et gyldigt kørekort og have haft det i mindst et år.
 
Bilen må ikke benyttes:
 
a) til person- eller godstransport mod betaling, hverken direkte eller indirekte.
 
b) til at trække eller slæbe andet køretøj, herunder påhængsvogne af enhver art.
 
c) til motorsportsarrangementer, kørekursus på motorbane el. lign.
 
d) til entreprenørkørsel eller kørsel mod gods eller fødevarer der medfører lugtgener eller usædvanlig slid.
 
e) til kørsel udenfor fast vej eller plads, herunder grus- og markveje.
 
f) hunde eller andre husdyr må udelukkende medtages, hvis det er påført som bemærkning på kontraktens forside. Lejer hæfter for evt. ekstra rengøring.
 
g) af nogen person, der er under påvirkning af spiritus, narkotika eller medicin.
 
4
Lejeren/medlejeren anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar på begæring, til udlejren at betale:
 
a) de på side 1 aftalte satser, forsikringspræmier, afgifter og skatter efter gældende lovgivning.
 
b) alle bøder og retsomkostninger i forbindelse med parkerings-, færdsels-, eller andre lovovertrædelser som pålægges bilen, dens lejer eller udlejer indenfor denne kontrakts gyldighedstid, bortset fra sådanne tilfælde hvor udlejeren har skylden.
 
c) sådanne udgifter – herunder rimeligt advokatsalær hvor loven tillader det, påløbne incassosalærer m.m. som påføres udlejeren af lejeren.
 
d) udlejerens udgifter til reparation efter kollisions- eller anden skade på bilen og ved tyveri samt ved fremskaffelse af ekstra nøgle, hvis originalnøgle mistes.
 
Er bilen ført i overensstemmelse med samtlige betingelser i denne kontrakt, udgør det maksimale selvrisikobeløb pr. skade kr. 0,00.
 
Forsikringen dækker ikke lejerens egne genstande, dette gælder også hvis lejerens egne genstande er fastmonteret.
 
e) hvis originalnøglerne bortkommer og bilen bliver stjålet, vil lejeren uanset tegnede forsikringer blive opkrævet selvrisiko.
 
f) LEJEREN/MEDLEJEREN HÆFTER PERSONLIGT OG SOLIDARISK FOR DE UNDER A-E NÆVNTE FORPLIGTELSER, UANSET AT DER PÅ KONTRAKTENS FORSIDE ER ANFØRT EVENTUEL BETALINGSADRESSE.
 
5
Lejeren og enhver i medfør af foranstående §3 berettiget fører er forsikret ved motorkøretøjsforsikringspolice, af hvilken en genpart på begæring forevises lejeren på udlejerens hovedkontor. Lejeren forpligtes af nævnte police, hvis forsikringsbetingelser han i øvrigt accepterer, idet bemærkes at det drejer sig om en almindelig motorkøretøjsforsikring, tegnet i det land hvor bilen er indregistreret. Lejeren accepterer endvidere at han skal beskytte udlejerens for dennes forsikringsselskabs interesser ved i tilfælde af skade inden for denne kontrakts gyldighedstid:
 
a) at skaffe navn og adresse på de implicerede parter samt på eventuelle vidner.
 
b) ikke at anerkende ansvar eller skyld.
 
c) ikke at forlade bilen uden der er truffet fornødne forholdsregler med hensyn til beskyttelse, samt endvidere at tilstille udlejeren udførlig beskrivelse af uheldet med situationsrids og udfylde skadesanmeldelse, som ligger i bilen.
 
d) omgående underrette politiet dersom en anden parts skyld skal fastslås eller hvis der er tale om personskade.
 
6
Lejeren frigør ved sin underskrift udlejeren for ethvert ansvar for tab af, eller skade på enhver i bilen, før eller under udlejningsperioden i henhold til denne kontrakt, eller efter bilens tilbagelevering til udlejeren. Lejeren er endvidere indforstået med at holde udlejeren skadesløs i tilfælde af lejeren skal forsvare udlejerens interesser og godtgøre ham eventuelle omkostninger i denne forbindelse.
 
7
Udlejeren har truffet alle forholdsregler med henblik på at undgå mekaniske fejl ved bilen. Skulle sådanne fejl alligevel opstå, er udlejeren imidlertid ikke ansvarlig derfor og ej heller for eventuelle følger deraf. Når bilen ikke bruges skal den altid holdes aflåst. Reparationer må kun foretages, hvis der gives tilladelse af Europcar. Uden forud indhentet tilladelse vil eventuelle udgifter til transport, slæbning, værkstedsregninger og lignende ikke blive refunderet. Man skal kunne referere til udlejningsstationen – samt navnet på den person man har talt med.
 
8
Tilføjelser af eller ændringer i nærværende kontraktbestemmelser er ugyldige med mindre de er aftalt skriftligt.
 
9
Nærværende lejebetingelser skal fortolkes i overensstemmelse med dansk retspraksis og rette værneting sker efter udlejers ønske.
 
10
Udlejer kan opsige kontrakten uden forudgående varsel.
 
11
Tagbagagebærer må ikke monteres.
 
12
Europcar er ikke ansvarlig for tabte eller glemte genstande i udlejningsbilen.

 Billeje - Så let er det

 

Book din bil her på siden og få en bekræftelse direkte i din mailbox inden for få minutter.

 

Step 1: Vælg sted, periode og
tidspunkt

Step 2: Se og vælg tilbud

Step 3: Vælg evt. ekstraudstyr

Step 4: Indtast lejeroplysninger

 

- og din booking er udført!

  

 

Dine fordele ved Europcar

 

Læs mere om alle fordelene

ved at klikke her

 

 

Kontakt os

  

- Finder du ikke det du søger?
- Har du spørgsmål?
- Har du kommentarer?
- Ønsker du personlig
  betjening?

 

Så klik her
 

 

Tilbudsmail

 

Modtag tilbudsmail med gode
tilbud og spændende nyheder.

 

Tilmeld her
 

 


TLF. 7011 3355  info@europcar.dk      Kontakt    Om Europcar   Book Online   © Europcar Danmark 2011    Europcar.com  Medlem Af Danske Biludlejere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUROPCAR BILUDLEJNING TILBYDER:

 

Lej bil med erhvervsaftale
 

Virksomheder med lille eller stort behov for billeje i Danmark og/eller billeje i udlandet kan drage fordel af Europcars erhvervsaftaler. Med en erhvervsaftale fra Europcar er du sikker på, at dit firmas behov for billeje bliver dækket, da vi tilbyder fleksible løsninger på biludlejning, i det vi laver et skræddersyet tilbud til din virksomhed. Læs mere her og kontakt os om en skræddersyet aftale på billeje. Som supplement til din erhvervsaftale kan du få vores gratis billejekort - Privilege Club kort - som giver dig rabat på billeje, samt andre attraktive fordele. Privilege-konceptet er simpelt, men yderst tiltalende - efterhånden som du lejer bil, bliver du opgraderet og får endnu flere fordele, udover rabat på billeje. Læs om alle Privilege fordele her.

Billeje i udlandet - Lej bil med rabat!

 

Du sparer tid, penge og energi, hvis du booker din udlejningsbil, inden du tager af sted. At leje bil i udlandet kan være kompliceret, hvis du ikke kender sproget og/eller de lokale priser og betingelser. Europcar Biludlejning er Europas største biludlejningsvirksomhed med afdelinger i 160 lande. Du kan derfor finde gode udlandstilbud på biludlejning her på vores side og booke direkte. Se udlandstilbud på billeje her! Europcar er altid et sikkert valg, når du har brug for at leje bil i udlandet. 

Biltyper - lej bil i alle størrelser

 

Hos Europcar Biludlejning har vi tænkt på alle behov for billeje. Vores bilflåde i Danmark udgør ca. 5.000 udlejningsbiler i mange kategorier. Vil du have en "almindelig" lejebil, kan du leje personbiler i mange størrelser. Se oversigt over personbiler her, se oversigt over dieselbiler her. Har du brug for mere plads, hvis du f.eks. skal på ferie med hele familien, har vi et stort udvalg af MPV og Minibusser. Se og lej MPV/minibusser her. Har du brug for et større køretøj, har vi varevogne/varebiler og lastbiler/flyttebiler, som passer til dit behov. Se leje af varevogne/varebiler her, og leje af lastbiler/flyttebiler her. Bor du på Bornholm kan du også leje Scootere og Scootcars, se mere her.

Flyt selv service - lej flyttebil/varevogn
 

Flyt selv med Europcar Biludlejning. Vi har alt, du skal bruge, når du skal flytte. Du kan leje varevogne og flyttebiler i alle størrelser, se alle modeller her. Vi har også flyttekasser i superstærk kvalitet. Du kan også få flyttetæpper i ekstra slidstærkt materiale. Har du brug for endnu mere flyttehjælp, kan du også leje sækkevogne og flyttehunde. Læs mere om vore Flyt selv service her.

Europcar Biludlejning – lej bil i hele verden!

 

Europcar er det førende biludlejningsfirma i Europa, og har ved den anerkendte prisuddeling WTA - World Travel Awards. fået den prestigefyldte pris "Europe’s leading car hire" 9 år i træk! Europcar Biludlejning er repræsenteret i hele verden, du kan faktisk leje bil fra Europcar på alle kontinenter. Europcars samlede globale bilflåde udgør hele 1.2 millioner udlejningsbiler som kan lejes på over 13.000 udlejningssteder.

 

Besøg f.eks. Europcar Biludlejning:

Europcar Biludlejning International
Europcar Biludlejning Sverige
Europcar Biludlejning Norge
Europcar Biludlejning Finland
Europcar Biludlejning Frankrig