Miljøredegørelse


Billeje som et alternativ til kollektiv transport

Bilen betragtes ofte som belastende for miljøet, samtidig med den er en nødvendighed. Biludlejning bør derfor indgå som en naturlig del af en mere miljøvenlig transportpolitik som en mulighed for at kombinere offentlig transport med billeje i situationer, hvor transportbehovet geografisk eller volumenmæssigt er ud over det, som kan klares med kollektiv transport. Billejealternativet gør det også muligt at dække det daglige transportbehov med et mindre køretøj samt indlejning af større bil i de perioder, hvor der er behov for at transportere mere gods eller flere personer end normalt.

Benzinøkonomiske lejebiler med mindre CO2 udslip

Europcar forsøger i forbindelse med indkøb at vælge mindre og meget benzinøkonomiske biler, således at billejekunder får glæde af et lavt brændstofforbrug ved kørsel, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. I forbindelse med den teknologiske udvikling af biler med partikelfilter har Europcar Danmark øget indkøbet af disse køretøjer for på den måde at kombinere et lavt brændstofforbrug med et mindre CO2 udslip. 

Brændstofforbrug i henhold til bilmodellernes miljøindeks

Når Europcar indkøber biler, vurderes de enkelte modellers brændstofforbrug i henhold til bilmodellernes såkaldte miljøindeks. Formålet med denne vurdering i forbindelse med indkøb og udskiftning af flåden er at begrænse miljøbelastningen, som netop beregnes ud fra bilernes gennemsnitlige forbrug. Alle personbiler, der kører på diesel, er forsynet med dieselpartikelfiltre. Med hensyn til indkøb af dæk, smøreolie og reservedele er formålet at opnå den mindst mulige miljøbelastning fra affaldsprodukter fra klargøring og værksteder. 

Europcar er dedikeret til målsætningen om at drive forretning med mindst mulig miljøpåvirkning og derved medvirke til opnåelse af politiske målsætninger for fremtidens reducerede CO2 udslip.

Læs Miljøredegørelse