Bæredygtig transport – hvordan bliver du en medspiller i den grønne omstilling?
Bæredygtig transport er vigtigere end nogensinde, og det gælder også ved specialprojekter og varetransport. Vil du være en medspiller i den grønne omstilling, så skal du have en grøn og fleksibel vognpark. Leasing og leje kan meget vel blive nøgleordet.
Der er ingen tvivl om, at en fossilfri vognpark klart vil være at foretrække, når vi snakker bæredygtig transport. Men den fossilfri omstilling er en svær nød at knække, når det kommer til fragt og varetransport, fordi der stadig mangler et konkurrencedygtigt alternativ til diesel.
Med det sagt, leder ordet varetransport ikke ligefrem tankerne hen på bæredygtighed og klimaneutralitet, men ved at fokusere på en række forskellige initiativer, kan en flåde af vare- og lastbiler rent faktisk blive mere bæredygtige.
Først og fremmest er det et spørgsmål om smartere transportdrift. Frem for det typisk lineære system, hvor varevogne købes, bruges og skrottes, kan du med fordel tænke mere cirkulært. Hvordan får du en vognpark, der hele tiden udnyttes optimalt, og hvor ingen vogne holder stille? Derudover kan flåden og kørselsmønsteret ofte klimaoptimeres. Det samme gælder logistikken, ligesom chauffører og andet personale med fordel kan efteruddannes i mere grøn og miljørigtig kørsel.
Det er alt sammen vigtige bidrag til den grønne omstilling.
Hos Europcar er det vores ønske at hjælpe kunderne med omstillingen – især når det kommer til transport i de indre byer. Vi kan hverken uddanne chaufførerne eller optimere logistikken, men vi kan hjælpe med at levere en grøn flåde samt med at opstille et cirkulært transportsystem, der sikrer optimale vilkår for smart transportdrift.
Leasing og leje af el-varevogne
På personbilsområdet er elbiler begyndt at spille en dominerende rolle. Så tydeligt er billedet desværre ikke inden for varevogne, hvor teknologierne ikke er helt modne endnu. Som vognmand eller flådeansvarlig, er det derfor helt naturligt at være usikker på, hvilke investeringer der bør foretages, når vognparken skal udvides eller opdateres.
Hos Europcar foreslår vi en løsning, hvor du ikke risikerer at binde store summer i varevogne, som måske ikke lever op til fremtidens krav om bæredygtig transport – løsning kan nemlig være leasing og leje.
Med kombineret leasing og leje kan du optimere transportdriften, så du undgår at have varevogne stående stille på parkeringspladsen. Du kan eksempelvis have en fast andel af vognparken bundet i leasing over en længere periode, mens du har en anden andel i minileasing med en mellemlang periode – for eksempel i forbindelse med et givent projekt, der løber over 6 måneder. Skulle mobilitetsbehovet øges undervejs eller i specifikke perioder, kan du supplere med korttidsleje og dermed lukke de huller, der ellers ville opstå.
Fordelen ved at sammensætte bilflåden på denne måde er, at du kontinuerligt kan tilpasse antallet af varevogne efter forespørgslen. Du binder ikke kapital i biler, der holder stille – tværtimod hjælper du den grønne omstilling ved at sikre, at bilerne kun står hos dig, når der er brug for dem. I mellemliggende perioder kører de hos andre kunder, der også ønsker at optimere transportdriften for at imødegå den bæredygtige omstilling.
Køretøjer til traditionelle opgaver såvel som specialprojekter
Hos Europcar kan vi hjælpe dig med at få overblik over din flådesammensætning, hvad enten den skal optimeres økonomisk eller bæredygtigt – eller begge dele.
Vores vognpark består af et bredt udvalg af varevogne, som er ideelle i de indre byer til transport af varer, til håndværkerkørsel, Facility management og til specialprojekter - både indenlands og udenlands. Her tilbyder vi forskellige km-pakker med aftalt leasing eller lejeperiode. Med den rette tilgang er det altså muligt at optimere din bilflåde, så den grønne omstilling bliver tænkt ind i strategien uden det behøver at koste penge på bundlinjen.