H.C. Andersens Hjemby

Kom tæt på Odenses mest kendte bysbarn, H.C. Andersen. Multikunstneren Andersen imponerede med eventyr, teaterstykker, biografier, rejsebeskrivelser, papirklip og meget mere. Besøg de lokale attraktioner, der hver især belyser en eller flere sider af vores berømte eventyrdigter. Særligt er HC Andersens Hus et must, der genåbnede i nye, flotte rammer i 2021.

H.C. Andersens hus i Odense

Fynske fristelser og Vintapperstræde

Odense byder på masser af lækre madoplevelser i centrum på de små hyggelige cafeer. Inde midt i centrum finder man også den hyggelige 100 meter lange Vintapperstræde, som sørger for god stemning og hyggelige arrangementer hele året rundt. Gadens mange barer og restauranter skaber en naturlig strøm af mennesker i både dags- og aftentimerne.

Munke Mose

Odenses egen byoase Munke Mose eller “Mosen” ligger i hjertet af Odense ved åen. Parken på 85.000 km2 indeholder bl.a. store græsarealer til boldspil, søer og vandløb samt gode legepladser til børn. Langs åen i Munke Mose kan man sejle med turbåde, kanoer og vandcykler ud forbi Odense Zoo og nyde den smukke, fynske natur.

Munke Mose i Odense

Brandts Klædefabrik

Odenses kulturelle centrum rummer i dag en masse kulturtilbud som f.eks. Kunstmuseum, biograf, spillested, spisesteder samt et bredt udvalg af specialbutikker. Kunstmuseum Brandts byder på 5 etagers kunstoplevelser og er Fyns største af slagsen. Brandts er for alle aldersgrupper, hvor særligt det kreative familieværksted er et hit.

Odense Zoo

I Odense Zoo er der oplevelser for både store og små. Der er mulighed for at komme helt tæt på dyrene, og besøgende kan få lov til at fodre giraffer og halvaber. Odense Zoo har åbent året rundt, så der er altid mulighed for at se med, når dyrepasserne træner og fodrer de mange forskellige dyr.