Leje af bil i udlandet


På denne side kan du læse et par gode råd vedr. billeje i udlandet generelt.

Book via et dansk Europcar udlejningssted

Bestil altid direkte ved Europcar via europcar.com eller tlf. 89 33 11 77. Det sikrer dig den bedste service. Læs mere om booking via eksterne firmaer her.

Sæt dig ind i dit rejsemåls regler

Undersøg forholdende og lovgivningen i det land, som du rejser til. I nogle lande er der krav om indkørselstilladelser og miljøzonemærker. Se mere på trafikken.dk. Vær især opmærksom ved kørsel i England, Frankrig, Italien, Tyskland og Norge, da man i disse lande desværre nemt kan begå en forseelse uden man bemærker det.

Er du ung chauffør?

Vær opmærksom på at man i nogle lande har en minimums aldersgrænse. Derudover kan der være et forsikringstillæg, hvis lejer eller chauffør er ung.

Er du ældre chauffør?

Vær opmærksom på, at der i enkelte lande kan være en maks aldersgrænse

Medbring eget kreditkort, pas og kørekort, når du lejer i udlandet

I udlandet skal lejeren medbringe eget kreditkort, pas og kørekort. Debitkort accepteres ikke, og man kan heller ikke betale med en andens kreditkort.

Egenkontrol af evt. skader ved udlevering af bilen

Gennemgå bilen og sikre, at alle eventuelle skader er noteret på lejekontrakten, inden du kører fra udlejningskontoret.

Italesæt evt. fejl ved udlevering af bilen

Lever bilens størrelse eller stand ikke op til forventningerne, så påtal dette og bed om en anden bil inden du kører fra udlejningskontoret. Er det, mod forventning, ikke muligt at få en anden bil, så sørg for at det på lejekontrakten noteres og anerkendes at du ikke er tilfreds med den udleverede bil.

Øvrige råd vedr. billeje i udlandet

Vi anbefaler, at du læser FDM's artikel vedr. billeje i udlandet.

Læs FDM's artikel

Du kan også download artiklen som pdf her

Læs også Jyllands-Posten's artikel


Uddrag af artiklen:
"Det vil typisk være billigere at leje bilen via en formidler, men det, der er sparet i første omgang, kan hurtigt blive dyrt ... ofte vil man opleve, at man bliver presset til at betale for diverse ekstraydelser, når man henter bilen på destinationen,« siger Helle Brasch fra FDM."
11.07.2016

Download artiklen som pdf her