Cookiepolitik
English version: Cookie policy
Denne cookiepolitik forklarer, hvordan Europcar Mobility Group Denmark A/S bruger cookies og lignende teknologier på www.europcar.dk, hvilke oplysninger der kan blive indsamlet, hvorfor vi indsamler dem, og hvordan du kan administrere eller trække dit samtykke tilbage.
Cookiepolitikken skal læses sammen med vores privatlivspolitik, som indeholder flere oplysninger om vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder.
1. Hvem er ansvarlig?
Europcar Mobility Group Denmark A/S er ansvarlig for brugen af cookies og lignende teknologier på europcar.dk og for den behandling af personoplysninger, hvor vi selv bestemmer formålene med og midlerne til behandlingen.
Europcar Mobility Group Denmark A/S
Jens Baggesens Vej 90N
8200 Aarhus N
E-mail: dpo@europcar.com
I nogle tilfælde behandler en leverandør oplysninger på vores vegne som databehandler. I andre tilfælde er en tredjepart selvstændigt eller fælles dataansvarlig for sin behandling. De aktuelle leverandører og tredjeparter kan ses under Cookieindstillinger.
2. Hvad er cookies og lignende teknologier?
Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din computer, tablet eller telefon, når du besøger en hjemmeside. Cookies kan blandt andet bruges til at få hjemmesiden til at fungere, huske dine valg, måle brugen af hjemmesiden og tilpasse indhold og annoncer.
Vi kan også bruge lignende teknologier såsom pixels, tags, lokalt HTML-lager, IndexedDB og andre identifikatorer. I denne politik bruger vi samlet betegnelsen cookies om cookies og lignende teknologier.
Cookies kan være:
- Sessionscookies, som normalt slettes, når du lukker browseren.
- Vedvarende cookies, som gemmes i en bestemt periode eller indtil du sletter dem.
- Førstepartscookies, som sættes af Europcar eller på vores domæne.
- Tredjepartscookies, som sættes af en ekstern leverandør, hvis tjenester indgår på hjemmesiden.
3. Hvilke typer cookies bruger vi?
Vi opdeler cookies i følgende kategorier:
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies gør hjemmesiden og de funktioner, du udtrykkeligt anmoder om, anvendelige. De kan eksempelvis bruges til sikkerhed og beskyttelse mod misbrug, navigation, bookingfunktioner, belastningsfordeling og til at huske dine cookievalg.
Disse cookies kan anvendes uden dit samtykke, når de er strengt nødvendige for at levere den ønskede tjeneste. De kan ikke fravælges via cookiebanneret, men du kan blokere dem i din browser. Det kan betyde, at hjemmesiden eller enkelte funktioner ikke virker korrekt.
Præferencecookies
Præferencecookies gør det muligt for hjemmesiden at huske valg, der ændrer den måde, siden vises eller fungerer på. Det kan eksempelvis være sprog, region eller andre brugerindstillinger.
Præferencecookies anvendes kun med dit samtykke, medmindre en konkret cookie er strengt nødvendig for at levere en indstilling, du udtrykkeligt har valgt.
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende bruger europcar.dk. Vi kan blandt andet måle besøg, trafikkanaler, viste sider, klik, navigationsmønstre, tekniske fejl og konverteringer samt udarbejde statistik, analyser og heatmaps. Oplysningerne bruges til at forbedre hjemmesidens indhold, funktioner og brugeroplevelse.
Oplysningerne kan være aggregerede eller knyttet til onlineidentifikatorer og skal derfor ikke nødvendigvis betragtes som anonyme. Statistikcookies anvendes kun med dit samtykke.
Marketingcookies
Marketingcookies bruges til at måle effekten af vores markedsføring, opbygge målgrupper og tilpasse annoncer og indhold på europcar.dk og andre hjemmesider eller platforme. Cookies i denne kategori kan bruges til at følge en browser eller enhed på tværs af hjemmesider og tjenester.
Hvis du samtykker til marketingcookies, kan oplysninger om din brug af europcar.dk blive delt med blandt andre analyse-, annonce- og sociale mediepartnere. Partnerne kan i visse tilfælde kombinere oplysningerne med data, du selv har givet dem, eller som de har indsamlet gennem din brug af deres tjenester.
Når Meta Advanced Matching anvendes, kan oplysninger, som du har afgivet til Europcar, herunder din e-mailadresse, blive omdannet til en krypteret eller hash-baseret værdi og videregivet til Meta. Formålet er at forbedre måling af kampagner og konverteringer, matche oplysninger med en Meta-konto samt oprette eller forbedre målgrupper. Funktionen anvendes kun, når du har samtykket til marketingcookies.
Marketingcookies anvendes kun med dit samtykke.
Uklassificerede cookies
Uklassificerede cookies er cookies eller lignende teknologier, som endnu ikke er placeret i en endelig kategori. Vi gennemgår løbende disse teknologier sammen med de relevante leverandører. En uklassificeret teknologi må ikke anvendes uden samtykke, medmindre vi har fastslået og dokumenteret, at den er strengt nødvendig.
Tracking i nyhedsbreve
Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, kan vi anvende trackingteknologier, herunder trackingpixels, til at registrere, om en e-mail bliver åbnet, og om der klikkes på links i e-mailen.
Vi anvender ClickDimensions til udsendelse og analyse af vores nyhedsbreve. Tracking kan blandt andet give os oplysninger om åbninger og klik, som vi bruger til at måle effekten af vores kommunikation og forbedre indholdet i vores nyhedsbreve.
Når trackingen kan knyttes til dig som modtager, sker behandlingen på baggrund af dit samtykke, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a. Samtykke til denne tracking indhentes i forbindelse med tilmelding til vores nyhedsbreve.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbreve og den tilknyttede tracking, kan du afmelde dig via linket i nyhedsbrevet.
Oplysninger om åbninger og klik registreres i ClickDimensions og behandles i overensstemmelse med de opbevaringsperioder, der fremgår af vores privatlivspolitik.
4. Hvilke oplysninger kan blive indsamlet?
Afhængigt af de cookies, du accepterer, kan vi og vores leverandører blandt andet indsamle eller generere:
- IP-adresse og omtrentligt geografisk område
- cookie-ID, enheds-ID og andre onlineidentifikatorer
- oplysninger om browser, operativsystem, skærmstørrelse og enhedstype
- dato og tidspunkt for besøg samt sessionens varighed
- besøgte sider, klik, søgninger, navigation og interaktion med funktioner
- henvisende hjemmeside, kampagne- og annonceoplysninger
- oplysninger om bookinger, produkter eller andre konverteringer
- samtykkestatus, samtykke-ID og dato for dit cookievalg
- oplysninger, du selv har afgivet, når en konkret funktion som Meta Advanced Matching anvendes.
Den præcise behandling afhænger af den enkelte cookie og leverandør. Du kan se navn, udbyder, formål, type og maksimal opbevaringstid under Cookieindstillinger.
5. Retsgrundlag
Europcar indhenter dit samtykke, før vi gemmer eller tilgår oplysninger på din enhed ved hjælp af præference-, statistik- og marketingcookies. Hvis oplysningerne udgør personoplysninger, er den tilknyttede behandling som udgangspunkt baseret på dit samtykke efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Strengt nødvendige cookies kræver ikke cookiesamtykke. Hvis nødvendige cookies indebærer behandling af personoplysninger, sker behandlingen på et relevant grundlag efter databeskyttelsesreglerne, eksempelvis fordi den er nødvendig for at levere en tjeneste eller opfylde en aftale, overholde en retlig forpligtelse eller varetage en legitim interesse i sikker og stabil drift. Se flere oplysninger i vores privatlivspolitik.
6. Tredjeparter og overførsel til lande uden for EU/EØS
Nogle cookies leveres af tredjeparter, som eksempelvis leverer analyse, annoncering, sociale medier, video, kundekommunikation eller sikkerhed. Den aktuelle liste over leverandører kan ses under Cookieindstillinger.
Nogle leverandører kan behandle oplysninger i lande uden for EU/EØS, herunder USA. En sådan overførsel skal ske på et gyldigt overførselsgrundlag, eksempelvis en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, eventuelt suppleret med yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Du kan læse mere om internationale overførsler i vores privatlivspolitik og i de enkelte leverandørers privatlivspolitikker.
7. Sådan giver, ændrer eller trækker du dit samtykke tilbage
Når du besøger europcar.dk første gang, kan du via cookiebanneret:
- acceptere alle valgfrie cookies
- afvise alle valgfrie cookies
- vælge særskilt mellem præference-, statistik- og marketingcookies.
Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via den faste funktion Cookieindstillinger på hjemmesiden. Det skal være lige så let at trække et samtykke tilbage, som det var at give det.
En ændring eller tilbagekaldelse gælder fremadrettet og påvirker ikke lovligheden af den behandling, der fandt sted, inden du ændrede dit valg. Når du trækker dit samtykke tilbage, stopper vi den fremtidige aktivering af de fravalgte cookies. Cookies, der allerede er gemt på din enhed, kan du slette via indstillingerne i din browser. Lokalt lager og tilsvarende browserdata kan også skulle slettes særskilt.
Dit valg gemmes, så vi ikke spørger dig ved hvert besøg. Vi kan bede om et nyt samtykke, hvis samtykket udløber, hvis vi ændrer formål eller leverandører væsentligt, eller hvis det af andre grunde er nødvendigt at forny samtykket.
8. Hvor længe opbevares cookies og oplysninger?
Levetiden varierer fra cookie til cookie. Nogle cookies slettes ved sessionens afslutning, mens andre kan være gemt i en længere periode. Den maksimale levetid for hver cookie kan ses under Cookieindstillinger.
En cookies levetid er ikke nødvendigvis den samme som den periode, hvor oplysninger, der er indsamlet via cookien, opbevares i vores eller leverandørens systemer. Sådanne oplysninger slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige til det pågældende formål, medmindre længere opbevaring er påkrævet ved lov. Yderligere oplysninger fremgår af vores privatlivspolitik og relevante leverandørers politikker.
9. Sådan sletter eller blokerer du cookies i browseren
Du kan slette eller blokere cookies via indstillingerne i din browser. Fremgangsmåden afhænger af browser og enhed. Hvis du blokerer alle cookies, kan dele af europcar.dk og bookingfunktionerne fungere dårligere eller slet ikke fungere.
Browserens indstillinger erstatter ikke nødvendigvis dit valg i cookiebanneret. Vi anbefaler derfor, at du først ændrer dit valg under Cookieindstillinger og derefter sletter eksisterende cookies og lokalt lagrede data i browseren, hvis du ønsker dem fjernet fra enheden.
10. Dine rettigheder og klagemuligheder
Når oplysninger indsamlet via cookies er personoplysninger, kan du efter databeskyttelsesreglerne blandt andet have ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. Du har desuden ret til at trække et samtykke tilbage. Rettighederne og eventuelle begrænsninger er nærmere beskrevet i vores privatlivspolitik.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på dpo@europcar.com.
Du kan klage over overtrædelse af cookiereglerne til Digitaliseringsstyrelsen via Virk. Hvis din klage vedrører behandling af personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet.
11. Ændringer til cookiepolitikken
Vi kan opdatere cookiepolitikken, hvis vi ændrer vores brug af cookies, leverandører eller behandling af personoplysninger, eller hvis regler og myndighedspraksis ændres. Datoen nederst på siden viser, hvornår politikken senest er opdateret. Hvis en ændring påvirker et tidligere samtykke væsentligt, indhenter vi et nyt samtykke.
12. Aktuel cookieoversigt
Du kan se den aktuelle oversigt over cookies og lignende teknologier ved at åbne Cookieindstillinger på hjemmesiden. Her fremgår navn, udbyder, formål, type og maksimal opbevaringstid for de enkelte cookies.
Oversigten opdateres på baggrund af Cookiebots seneste scanning. Under Cookieindstillinger kan du også ændre eller trække dit samtykke tilbage.
Senest opdateret 28. september 2026.