1. Bridgewalking og Middelfart
Ved den gamle lillebæltsbro kan man - som det eneste sted i Europa - få lov til at opleve brovandring på helt tæt hold. Brovandring er noget helt særligt, og mens man går på toppen, kan man mærke vibrationerne fra broens stålkonstruktion.
Nær Middelfart finder man også CLAY keramikmuseum, som er en arkitektonisk perle og et spændende indblik i keramikkens verden.
2. Fynshoved
På toppen af Fyn finder man smukke Fynshoved, som rummer noget af Fyns vildeste natur. Flere af de store Fynske malere har fundet inspiration til deres malerier her, og området er blandt et af Danmarks mest regnfattigste, hvilket betyder, at der findes planter, som ikke kan klare sig i resten af landet her. Der er i øvrigt også mulighed for at opleve vilde Marsvin, som holder til i havet nær Kerteminde og Fynshoved.
3. Egeskov Slot og Midtfyn
En af Nordeuropas fineste renæssanceslotte findes midt på Fyn, som byder på en masse sjove oplevelser i smukke omgivelser. Haven omkring Egeskov kaldes for Danmarks smukkeste have, og det er også her, hvor den årlige Heartland Festival afholdes. Slottet byder på mange spændende udstillinger, samlinger af veteranbiler og meget mere.
4. Svanninge Bakker
De fynske alper eller Svanninge Bakker er en del af det største skovområde på Fyn. Landskabet er kuperet og et af de mest besøgte naturområder på Fyn. Der er rig mulighed for gode vandreture med de gode stisystemer samt mulighed for at lære mere om det vilde dyreliv fra de mange infotavler i området.
5. Svendborg og Sydfyn
Fyns næststørste by er også det sydfynske øhavs hovedstad. Byen og området har noget for enhver smag med både kulturelle oplevelser, smuk natur og ø-hop til de mange nærliggende øer. Svendborg er ligeledes kåret som Danmarks flotteste handelsby, så der er også rig mulighed for shopping i de gamle gader.