1. Cold Hawaii og Nordvestkysten
På den jyske vestkyst findes Danmarks største surfområde. Cold Hawaii er surfernes betegnelse for kyststrækningen i Thy mellem Agger i syd og Hanstholm i nord, hvor der findes utallige surfspots. Området har fået sit navn pga. de helt særlige vindforhold, du kan finde på Hawaii.
Kør forbi Klitmøller og lær at surfe på en af de mange surfskoler.
2. Silkeborg og Søhøjlandet
Området omkring Silkeborg er omgivet af store skove, bjerge og smukke søer. Området er perfekt til udendørsaktiviteter og naturelskere, og det er ikke tilfældigt at Silkeborg er kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad.
Tag med hjuldamperen Hjejlen eller lej en kano og sejl op ad Gudenåen.
3. Skagen: Grenen
Grenen er spidsen af Jylland, hvor de to have Skagerrak og Kattegat, mødes i smuk forening. Det er en enestående oplevelse at stå på den yderste spids af Jylland og det Europæiske fastland og mærke de to have slå sammen, når bølgerne brydes over Skagens Rev. Men pas på den meget stærke strøm. Det er strengt forbudt at bade her.
Få et godt grin, når du ser Grenens turistvenlige sæler, som fuldstændig har vænnet sig til de mange forbipasserende turister.
Du kan sagtens parkere, og fra P-pladsen kan du fra påske til og med uge 43 køre med Sandormen helt ud til Grenens spids. Den har kørt turister ud på Grenen i over 50 år og er blevet en del af stedets spændende historie.
4. Ribe og Vadehavet
Danmarks ældste by, Ribe byder på middelalderlig atmosfære med velbevarede huse, flot Domkirke og brostensbelagte stræder. Byen var en central handelsby i vikingetiden, og den dramatiske fortid kan genopleves på byens Vikingemuseet.
Ikke langt fra Ribe kan man opleve Nationalpark Vadehavet, som er UNESCO Verdensarv. Midt i Vadehavet kan man opleve Mandø, som er Danmarks eneste ø, der kan nås ved lavvande.
5. Rebild bakker og Rold Skov
I Himmerland finder man Rold Skov, som er en af Danmarks største skove. Den store skov består hovedsageligt af nåletræer, og den dækker et areal over 80 km2. I den nordlige del af skoven finder man det kuperede hedelandskab, Rebild Bakker, der byder på smuk natur og gode vandreoplevelser.
Snør de gode vandrestøvler og tag den 11 kilometer lange “Rebild Bakker ruten”.