1. Møns Klint

Danmarks højeste klint er 7 km lang og er et af de smukkeste områder i Danmark. De 100 meter høje og smukke kridtskrænter er et must for naturelskere, og hvis man er interesseret i historien, så er GeoCenter Møns Klint også et besøg værd.

2. Skovtårnet

Det 45 meter høje smukke skovtårn ligger 135 meter over havets overflade midt på Sjælland i Gisselfeld Kloster skov og giver en bjergtagende udsigt over hele øen. På klare dage kan man se helt til København og Malmø, og det er svært ikke at få et sug i maven over de 12 cirkler mod toppen og det storslåede landskab, som tårnet befinder sig i.

Skovtårnet

3. Nordsjælland og Louisiana

I Humlebæk ligger et af Danmarks mest besøgte museer, nemlig Louisiana. På museet spiller moderne kunst, natur og arkitektur sammen i en total oplevelse med udstillinger fra perioden 1945 - i dag. Når sulten melder sig, kan man tage en pause i cafeen og efterfølgende shoppe skandinavisk design i butikken. Louisiana er for hele familien. Museet har også spændende aktiviteter for børn, og her er f.eks. mulighed for at male, tegne, modellere og meget andet.

4. Helsingør og Museet for Søfart

Museet for Søfart i Helsingør fortæller historien om dansk søfart gennem tiden. Det imponerende museum er et underjordisk museum bygget under det gamle skibsværft i en gamle tørdok tegnet af BIG. Museet er for hele familien og ligger blot et stenkast fra Kronborg Slot med den kendte Holger Danske i kælderen.

Museet for Søfart i Helsingør

5. Sagnlandet Lejre

Hvis man er på udkig efter et enestående udflugtsmål med miljøer fra Danmarks fortid, så er Sagnlandet Lejre det rette sted. Folk går klædt, som man så ud i vikingetiden, og der er rig mulighed for at komme helt tæt på og opleve, hvordan det var at leve på denne tid. Sagnlandet Lejre ligger kun 7 km fra Roskilde, hvor man også kan besøge Vikingeskibsmuseet, hvis man har lyst til mere fortidshistorie.