Vinterdæk

Godkendte vinterdæk på lejebil

Vinterklar som standard hos Europcar

English version: Winter Tyres



Hos Europcar er godkendte vinterdæk inkluderet, når du lejer bil i Danmark fra 1. november til 31. marts. Alle vores biler er i denne periode udstyret med 3PMSF-mærkede godkendte vinterdæk, der er særligt egnede til kørsel i sne og is.

Det betyder for dig, at du kan booke din lejebil uden at skulle bekymre dig om et ekstra tilvalg af vinterdæk. Vi sørger for, at bilen er klar til vinterens føre, så du kan koncentrere dig om turen.


Hvad betyder 3PMSF?


3PMSF står for Three-Peak Mountain Snowflake og kendes på symbolet med et bjerg og et snefnug på dækket.

Mærkningen viser, at dækket har bestået standardiserede tests for vejgreb i sne. Færdselsstyrelsen fremhæver 3PMSF-mærkede dæk som særligt egnede til hårdt vinterføre.


Regler for vinterdæk i Danmark


Fra 1. juli 2025 blev Færdselsloven præciseret, så det tydeligt fremgår, at bilen ikke må være udstyret med åbenbart uegnede dæk i forhold til det aktuelle og forventede føre.

Det betyder i praksis, at dækkene skal være egnede til forholdene, hvis du kører i eksempelvis sne, is eller sjap.

Færdselsstyrelsen anbefaler vinterdæk, når der er risiko for vinterføre, og fremhæver 3PMSF-mærkede dæk som særligt egnede, når der er sne og is på vejene.

Læs Færdelsstyrelsens vejledning om dæk



Ofte stillede spørgsmål om vinterdæk på lejebil



Skal jeg tilvælge vinterdæk hos Europcar?


Nej. Alle Europcars biler er vinterklare som standard, og du skal derfor ikke tilvælge vinterdæk separat, når du booker bil i perioden fra 1. november til 31. marts.

Hvilke dæk er Europcars biler udstyret med?


Bilerne er udstyret med 3PMSF-mærkede, godkendte vinterdæk, som er testet til vinterføre og særligt egnede til kørsel i sne og is.

Er vinterdæk lovpligtige i Danmark?


Der er ikke et generelt lovkrav om vinterdæk i en bestemt periode. Dækkene skal dog være egnede til det aktuelle føre. Siden 1. juli 2025 har færdselsloven udtrykkeligt fastslået, at du ikke må køre med åbenbart uegnede dæk. Færdselsstyrelsen anbefaler 3PMSF-mærkede vinterdæk til hårdt vinterføre.


Hvordan er reglerne for vinterdæk i udlandet?


Reglerne for vinterdæk varierer fra land til land. Skal du køre uden for Danmark, bør du derfor undersøge reglerne i de lande, du skal besøge. Du er altid velkommen til at kontakte os for vejledning.


Få et overblik over regler for vinterdæk i udlandet hos FDM