ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum er ét af Nordeuropas største kunstmuseer og et af de bedst besøgte kunstmuseer i Skandinavien. Her kan du f.eks. opleve ‘Your rainbow panorama’, et spektakulært kunstværk af Olafur Eliasson.

ARos i Aarhus

Godsbanen

Godsbanen er et kulturelt kraftcenter midt i smilets by. Her kan man opleve udstillinger, koncerter, markeder og ikke mindst en god kop kaffe eller middag. Godsbanen, der bliver omtalt som et ‘mikro-Berlin’, er hjemsted for kulturelle iværksættere, frivillige foreninger samt kunstnere, og alle er mere end velkommen til at kigge forbi.

Moesgaard Museum

Det imponerende museum syd for Aarhus er en international attraktion i topklasse. Moesgaard er et museum for arkæologi og etnografi, hvor man får indblik i datidens menneske og Danmarks oldtid.

Marselisborg Dyrehave & Den Uendelige Bro

Syd for Aarhus finder man Marselisborg Dyrehave, som byder på smuk natur og dyrevildt. Her kan du bl.a. opleve dådyr, hjorte og vildsvin på tæt hold. Husk at tage æbler og gulerødder med, da hjortene og dådyrene kan håndfodres. Ved den nærliggende Varna strand finder man kunstinstallationen ‘Den Uendelige Bro’, hvor man kan nyde synet af hav, strand og skov på én gang.

Den uendelige bro i Aarhus

Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum

Tag på en tidsrejse i Den Gamle By, en tidsrejse for hele familien i en helt unik seværdighed i Aarhus. Museet har de maksimale tre Michelin-stjerner i Travel Guide og er verdens første frilandsmuseum. Den Gamle By er opbygget som en gammel købstad med 75 huse, og flere af dem er bevarede hjem og forretninger, som man kan komme ind i. Den Gamle By har hvert år en stor juleudstilling, som er et besøg værd.